Rejsekonsulent til Check Point Travel

Er du en haj til at sælge rejser, så får du det som en fisk i vandet hos Check Point Travel. Vi har susende travlt, og derfor søger vi nu endnu en rejsekonsulent. Du får skrivebord med udsigt til Brabrandsøen og 15 engagerede kollegaer, som med deres smittende humør og positive indstilling gør det til en fornøjelse at gå på arbejde.

Vores nye rejsekonsulent….

  • Har dokumenteret salgserfaring fra rejsebranchen
  • Har besøgt flere af vore rejsemål
  • holder af kundekontakt, salg og udvikling af rejser
  • er stærk i Amadeus
  • har god energi og godt humør

Vi tilbyder...

  • Et spændende, udfordrende og afvekslende job, hvor du gør en forskel
  • Et inspirerende arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer
  • En god løn, fornuftige arbejdstider og diverse personalegoder
  • Gratis parkering og udsigt til Brabrandsøen

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer med tiltrædelse 1. juli 2019. Ansøgningsfristen er onsdag den 8. maj 2019. Ansøgning med CV sendes til bureauchef Henrik Særmark-Thomsen på hst@cpt.dk. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler medio maj.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du ansøger om dette job vil Check Point Travel i forbindelse med ansættelsesprocessen behandle sædvanlige oplysninger om bl.a.; dit navn og kontaktoplysninger, alder og civilstatus, tidligere ansættelsesforhold og uddannelse, eksamensbeviser og lønniveau, overenskomst, foto m.v.. Du kan til enhver tid tilbage kalde din ansøgning. For mere information samt vores privatlivspraksis og forpligtelse til at beskytte dit privatliv, skal du se vores privatlivspolitik. Dine persondata vil udelukkende blive anvendt i forbindelse med ansættelsesprocessen. Vores retsgrundlag for behandlingen er dit samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningens Artikel 6.1.a og Artikel 9.2.a. Du vil få udleveret Privatlivspolitik for ansatte i Check Point Travel i forbindelse med ansættelsen. Hvis du ikke har givet os samtykke, vil din ansøgning og CV blive slettet, når stillingen er besat. Du kan til enhver tid bede os om at slette dine oplysninger tidligere. I så fald skal du kontakte os på cpt@cpt.dk